Kombinér erhvervsuddannelse og gymnasie
På EUX-uddannelserne får du både studenterhue og et svendebrev. EUX bliver også kaldt for erhvervsfaglig studentereksamen og dækker over uddannelser, hvor du både får en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Du bliver udlært inden for et praktisk fag, og hvis du har lyst, kan du bruge din studentereksamen til at læse videre.

EUX-linjer
Der findes mange forskellige EUX-linjer. På TEC har vi fem EUX-uddannelser, der alle giver dig rigtig gode muligheder for at læse videre. Hvis du ikke er klar til at læse videre, kan du altid arbejde inden for dit fag.
Hvad laver man på EUX-uddannelserne?
Når du går på en EUX-uddannelse, bliver du undervist i det fagområde, du har valgt. Men du har samtidig en række gymnasiale fag på A, B og C-niveau. I løbet af din EUX-uddannelse får du følgende gymnasiale fag:
- Dansk
- Engelsk
- Samfundsfag
- Matematik
- Fysik
Afhængigt af uddannelse, kan du også få fag som teknologi, informationsteknologi, teknikfag, kemi og/eller erhvervsinformatik.

Får jeg løn under min uddannelse?
Ja, du får løn, når du har en praktikaftale. Dvs. når du har en aftale om en praktikplads i en virksomhed. Startlønnen ligger typisk mellem 7.000 kr. og 9.500 kr. om måneden.

Hvor lang tid tager en EUX-uddannelse?
EUX tager mellem 4,5 og 6 år. Varigheden afhænger af din uddannelse, og om du starter på GF1 eller på GF2, hvilket afhænger af, hvornår du har afsluttet 9. eller 10. klasse.
-
Tilmelding
Få styr på ansøgningsfrister og tilmelding til EUX-uddannelserneOm tilmelding -
Adgangskrav
Adgangskravene afhænger af din alder, og hvornår du afsluttede folkeskolen.Læs om adgangskrav -
Opbygning
Hvordan er EUX opbygget med grundforløb, hovedforløb og praktik?Se mere om opbygning
Har du spørgsmål til EUX?
