Tilmelding til EUX-uddannelse

Når du har fundet den EUX-uddannelse, du gerne vil starte på, skal du tilmelde dig via optagelse.dk. Her skal du som en start vælge, om du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, om det er mere end et år siden, du afsluttede folkeskolen eller om du over 25 år. Hvordan du ansøger afhænger nemlig både af din alder, og om du stadig går i folkeskole.

Hvis du går i 9. eller 10. klasse, ansøger du på optagelse.dk. Du logger på med dit UNI login eller med dine forældres NemID, og du skal bl.a. udfylde personlige oplysninger, uddannelsesønsker og underskrift.

Når du logger på optagelse.dk, skal du først angive, at du går i 9. eller 10. klasse. Det betyder nemlig, at du skal starte på det, der hedder grundforløb 1 og ansøge om optagelse på en fagretning.

Sådan ansøger du via optagelse.dk

På optagelse.dk skal du under uddannelsesønsker vælge:

  1. Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelser
  2. Under Hovedområdet vælger du teknologi, byggeri og transport
  3. Herefter skal du vælge fagretningen EUX, og hvilken en af vores afdelinger du gerne vil gå på.

Er du under 18 år, skal en af dine forældre skal underskrive ansøgningen. Når din ansøgning er blevet underskrevet, bliver den automatisk sendt til din 1. prioritet.

Guide til ansøgning

Ansøgningsfrist
Går du i 9. eller 10. klasse, kan du starte 2 gange om året. De fleste starter til august.

Se frister

Hvis det er mere end et år siden, du afsluttede folkeskolen, ansøger du på optagelse.dk. Du logger på med dit NemID, og du skal bl.a. udfylde personlige oplysninger, uddannelsesønsker og underskrift.

Sådan ansøger du via optagelse.dk

  1. Når du logger på optagelse.dk, skal du først angive, at det er mere end et år siden, du afsluttede folkeskolen eller at du er over 25 år.
  2. Under uddannelsesønsker vælger du uddannelsesområde: Erhvervsuddannelser og herefter Grundforløb 2. del under vælg grundforløb. Derefter kan du vælge hvilken uddannelse og skole, du gerne vil starte på. For at søge ind på EUX, skal du sige ja til, at du gerne vil tage uddannelsen som EUX.

Er du under 18 år, skal en af dine forældre underskrive ansøgningen. Når din ansøgning er blevet underskrevet, bliver den automatisk sendt til din 1. prioritet.

Guide til ansøgning

Ansøgningsfrist
På EUX-uddannelserne er der ansøgningsfrist to gange om året.

Se frister

Som en del af din uddannelse skal du i praktik/lære i en virksomhed. Går du i 9. eller 10. klasse, og har du en uddannelsesaftale (praktikaftale med en virksomhed), har du mulighed for at starte direkte på en af vores uddannelser. Du behøver altså ikke først at tage en fagretning på grundforløb 1.

Har du en praktikplads tilmelder du dig via optagelse.dk, hvor du angiver, at du har en uddannelsesaftale.

Guide til ansøgning

default-thumbnail

Hvordan søger jeg ind på EUX?

Du søger ind på EUX-uddannelserne via optagelse.dk, hvor du skal udfylde personlige oplysninger, uddannelsesønsker og underskrift. I filmen får du en guide til at udfylde ansøgningen.

Hvornår får jeg svar på optagelse?

Når du har søgt om optagelse på en EUX-uddannelse, får du hurtigst muligt svar på, om du er optaget. Tidspunktet afhænger af, hvilken opstart du har søgt ind på. Alle får svar i deres e-boks.

Har du spørgsmål til EUX?

Ballerup
Elektriker, data, automatik, 10. klasse og EUX

Maja Bjarnesen

Elektriker, data, automatik, 10. klasse og EUX
TIL TOPPEN