Lærepladssøgning og ledige lærepladser
Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du i lære i en virksomhed. Læretiden begynder, når du har gennemført grundforløbet på din erhvervsuddannelse. Herefter veksler du mellem skole og læreplads, så der bliver skabt en sammenhæng mellem de teorier og metoder, du lærer i skolen, og det, du lærer ude i din virksomhed.
Elever på en erhvervsuddannelse har pligt til aktivt at søge læreplads fra starten af grundforløb 2, jf. § 119 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Du skal derfor fra starten af grundforløb 2 registrere dig som aktivt lærepladssøgende på Lærepladsen.dk, hvis du ikke har en underskrevet uddannelsesaftale.
Du kan få hjælp til at registrere dig hos din lærer eller vejleder og i dette link Lærepladsen.dk - Sådan opretter du din profil. Konsekvensen af manglende registrering og/eller manglende søgning af lærepladser vil være, at du ikke kan blive optaget i skoleoplæring, og du risikerer at blive udmeldt af skolen.
Lærepladsmuligheder
Der findes forskellige lærepladsmuligheder, når du tager en erhvervsuddannelse:
- Læreplads i samme virksomhed gennem hele din uddannelse
- Dele af din læretid i én virksomhed og andre dele i andre virksomheder
- Skoleoplæring i oplæringscentret på TEC, hvor du arbejder på et værksted, ligesom hvis du havde læreplads i en virksomhed
Lige meget hvad, så hjælper vi dig med at finde lærepladser, hvor du kan bygge videre på det, du lærer på skolen.

Hvordan søger jeg læreplads?
Når du starter på din erhvervsuddannelse, lærer du at skrive cv og ansøgninger. Du bliver også koblet op på tec.praktikservice.dk og lærepladsen.dk, så du bliver synlig for virksomhederne, og så du kan finde ledige lærepladser.

Uddannelsesgaranti
Hvis du ikke finder en læreplads i en virksomhed, kan du komme i lære i skoleoplæringscentret. Vi har nemlig uddannelsesgaranti på rigtig mange af vores erhvervsuddannelser, så du er garanteret at kunne gennemføre, også selvom du ikke finder en læreplads.
-
Oplæring i skoleoplæringscentret
Er det ikke lykkedes dig at finde en læreplads, kan du tage hele eller dele af din læretid i oplæringscentretSkoleoplæringscentret -
Værd at vide som lærling
Vi har samlet alt, det du skal vide, når du skal i lære i en virksomhed: Løn, ferie, forsikring, uddannelsesaftale osv.Ofte stillede spørgsmål -
Ledige lærepladser
Du har rigtig gode muligheder for at finde ledige lærepladser på vores erhvervsuddannelser.Se lærepladser

Oplæring i udlandet
Når du tager en erhvervsuddannelse på TEC, har du gode muligheder for at komme til udlandet under din uddannelse. Tidligere elever har fx været i Spanien, Finland, Kenya og USA.
Har du spørgsmål til uddannelserne?
