Opbygning af uddannelsen
På ortopædistuddannelsen er du skiftevis på skole og i praktik. Du starter på et grundforløb og fortsætter derefter på hovedforløbet, hvor du også kommer i praktik.
Grundforløbet
Du starter din uddannelse på et grundforløb, hvor du lærer det grundlæggende. Her bliver du parat til at starte i praktik og på hovedforløbet.
Hovedforløb
På hovedforløbet skifter du mellem at være i praktik i en virksomhed og at have undervisning på skolen. Du lærer alt om, hvordan man fremstiller og reparerer proteser, krykker, støttekorsetter og andre hjælpemidler. Du får undervisning i bl.a. anatomi og biomekanik, så du kan fremstille proteser, der kan erstatte fx arme og ben. Du lærer også at arbejde med forskellige materialer som metal, plastic, træ og læder, så du kan forme og skabe proteser, der er tilpasset perfekt til den enkelte bruger.
Lokal undervisningsplan (LUP)

Design og formgiv
Fremstillingen af proteser er et håndværk, der kræver, at du har sans for design og formgivning. Hver enkelt protese skal fremstilles specielt til brugeren, og du skal være både innovativ og kreativ.
-
Ansøgningsfrist og opstart
Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.Om tilmelding -
Adgangskrav
Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.Læs om adgangskrav -
Opbygning
Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?Se mere om opbygning
Spørgsmål til uddannelsen?

Carin Rabell
Fag på uddannelsen
Du bliver bl.a. undervist i biomekanik, elektronik, ortose og protese, finmekanisk arbejde, fagtegning samt gips, læder og tekstil. Du har også fag som dansk, samfundsfag og materialeforståelse.