Team Danmark-elev på HCØ

Som Team Danmark-elev på HCØ har du mulighed for at skabe de bedste rammer for din skolegang og idrætskarriere. 

Der er i øjeblikket ca. 20 Team Danmark-elever på HCØ fordelt på flere forskellige sportsgrene, men vi forventer flere Team Danmark-elever i fremtiden. 

3- eller 4-årigt forløb

Som Team Danmark-elev vil du kunne vælge at søge ind på et almindelig 3-årigt forløb, men du vil også kunne vælge et 4-årigt forløb, hvor du naturligvis vil opleve et mærkbart fald i arbejdsbelastningen. Den 4-årige ordning stiller til gengæld krav til dig og din selvdisciplin. Du vil nemlig få en vis mængde mellemtimer, som du må lære at udnytte fornuftigt. 

Som Team Danmark-elev kan du frit vælge, hvilken studieretning du vil gå på efter grundforløbet. 

Fravær i forbindelse med din sport

Som Team Danmark-elev vil du kunne få godskrevet fravær for aktiviteter i Team Danmark-regi, og der vil være mulighed for tilpasning af eksamensskema til højt prioriterede aktiviteter i Team Danmark-regi. Hvis du er borte fra undervisningen på grund af træning, stævner eller lignende i Team Danmark-regi, har du mulighed for at søge Team Danmark om erstatningstimer i de fag, hvor du har brug for det. 

TIL TOPPEN