Opbygning af uddannelsen

Du begynder din uddannelse med et grundforløb. Derefter fortsætter du til hovedforløbet, hvor du veksler mellem undervisning på skolen og praktik i en virksomhed. På flyteknikeruddannelsen findes der tre trin, og når du har afsluttet det første trin, bestemmer du selv, om du vil fortsætte til det næste. Undervejs vælger du speciale.

Grundforløbet

På grundforløbet får du undervisning, som gør dig klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.

Hovedforløb

På hovedforløbet er du skiftevis på skole og i praktik. Længden af dit hovedforløb afhænger af, hvor mange af de tre trin du vælger at tage. På hvert trin vælger du et speciale.

 

Trin og specialer på flyteknikeruddannelsen

Trin 1: A-Flymekaniker

Varighed: 2 ½ år (inkl. grundforløb 1)

På trin 1 lærer du at efterse, reparere og vedligeholde enten fly eller helikoptere. Du får grundlæggende viden og praktisk erfaring inden for det område, du vælger som dit speciale. Hvis du stopper på trin 1, kan du udføre enkle service- og reparationsopgaver.

På trin 1 kan du vælge mellem følgende specialer:

  • Flyvemaskiner med turbinemotor
  • Flyvemaskiner med stempelmotor
  • Helikopter med turbinemotor

Trin 2: B1-flytekniker (mekanik)

Varighed: 5 år (inkl. grundforløb 1)

På trin 2 er der fokus på mekanikken. Du udvikler dine kompetencer og graver et spadestik dybere end på det forrige trin. Du veksler fortsat mellem perioder på skolen og i din praktikvirksomhed, hvor du med din nye viden kan varetage mere komplicerede arbejdsopgaver.

På trin 2 kan du vælge mellem følgende specialer:

  • Flyvemaskiner med turbinemotor
  • Flyvemaskiner med stempelmotor
  • Helikopter med turbinemotor

Trin 3: B2-Flytekniker (elektronik)

Varighed: 6 ½ år (inkl. grundforløb 1)

På trin 3 rettes blikket mod de elektriske dele og systemer. Du lærer at reparere og fejlsøge i bl.a. instrument-, navigations- og kommunikationssystemer. Når du har færdiggjort trin 3 har du således en både dybdegående og bred viden om både mekaniske og elektroniske dele.

På trin 3 kan du vælge mellem følgende specialer:

  • Flyelektronik

Vil du arbejde i udlandet?

Alle de certificeringer du får under uddannelsen som flytekniker er internationale. Det betyder, at du kan tage dem med til udlandet og skabe dig en karriere i spændende og eksotiske lande.

Fag på flyteknikeruddannelsen

På uddannelsen som flytekniker bliver du undervist i bl.a. aerodynamik, motorer, flystruktur og flyinstrumenter. Du har også fag som dansk, engelsk, fysik, matematik og elektronik.

Se den lokale uddannelsesplan
  • Hvornår kan jeg starte?

    Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.
    Om tilmelding
  • Adgangskrav

    Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.
    Læs om adgangskrav
  • Opbygning af uddannelsen

    Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?
    Se mere om opbygning

Elev for en dag

Kom på besøg og oplev skolen, værksteder og laboratorier. Du kommer også til at gå rundt sammen med en vejleder, der kan hjælpe dig med at få svar på lige netop dine spørgsmål.

Besøg en uddannelse

Spørgsmål til uddannelsen?

Hvidovre

Kontakt receptionen