Danmarks dygtigste lærlinge

Det kræver skills at tage en erhvervsuddannelse. DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, der kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills 2019

TEC stiller i år op med seks deltagere til DM i Skills. Det kræver sit at kvalificere sig til DM, og vores elever har trænet hårdt på at blive klar til at kæmpe mod landets bedste erhvervsskoleelever om titlen som Danmarksmester.

Deltagerne kommer fra:

  • Karrosseritekniker
  • Personvognsmekaniker
  • Automatiktekniker
  • Klejnsmed
  • Vvs og energi

Charlie Magnus Plæhn

Charlie er i gang med at uddanne sig til klejnsmed. Han er så vild med metal og gnister, at han har lavet sit eget hjemme-smedeværksted. Han er lærling i Alo Smeden i Ishøj.

Emil Tornøe Wang

Emil er lærling hos Naturliggas.dk og er i gang med vvs- og energiuddannelsen. Som tidligere elitecykelrytter vil Emil især få glæde af sin disciplin og udholdenhed, når konkurrencerne går i gang.

Unge med skills (tv2Lorry)

Kasper Westh Hansen

Som karrosseritekniker arbejder Kasper med detaljer og design. Kasper brænder for faget - så meget at han har valgt at pendle hele vejen fra Odsherred. Han er i lære hos Roskilde Auto & Skadecenter.

Tobias Thrane

Tobias har styr på robotter, automatisering, elektronik og mekanik. Han har valgt at tage automatikteknikeruddannelsen som EUX, og drømmer om at videreuddanne sig til maskinmester, når han er færdig på TEC. Tobias er lærling hos Poul Johansen Maskiner A/S. 

Magnus Tholstrup Molge

Magnus har ikke været i gang med karroseriuddannelsen så længe, men han er opvokset med biler og har rodet med dem, længe før han startede. Magnus har spillet ishockey på højt plan, så han er vant til at stå i spotlightet og får helt sikkert stor gavn af sit konkurrencegen. Til daglig er Magnus i lære hos Suhr's Autogenbrug.

Daniel Balsby

Daniel er i gang med at uddanne sig som personvognsmekaniker. Daniel var også med ved DM i Skills 2018, så han er godt forberedt på opgaverne og det pres, der ligger på deltagerne, når mere end 30.000 mennesker ser på under konkurrencerne.

Danmarks bedste

På TEC holder vi øje med de særlige talenter. På grundforløbet er det deres undervisere, som spotter talenterne, og efter Skolemesterskaberne træner de dedikeret frem mod Regionsmesterskaberne og DM i Skills. Talentarbejdet har i de sidste år resulteret i flere DM-titler, senest i 2018, hvor Nikolaj Sinding Nielsen vandt Danmarksmesterskabet for elektrikere.

Læs mere


Tidligere vindere

2016: Alexander Strarup Sørensen - Elektriker
2014: Rasmus Sørensen - Elektriker