FAQ efteruddannelse som varebilschauffør
Kurset efteruddannelse for varebilschauffører skal sikre, at alle chauffører er opdateret med den grundlæggende kvalifikationsuddannelse fra 1. juli 2019. Alle deltagere, der har gennemført kurset, får derfor et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB). Kurset indeholder ingen prøve.
Kurset efteruddannelse for varebilschauffører koster 252 DKK pr deltager. For ledige eller deltagere uden for AMU-målgruppe er prisen dog 2.078,30 DKK.
Ud over kursusprisen opkræver Færdelsesstyrelsen et gebyr på 550 DKK for udstedelse af VUB bevis til alle deltagere.
Et varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB) gælder som udgangspunkt i 5 år. Herefter skal du på et nyt 2-dags efteruddannelseskursus for at beholde dit bevis.
Du skal bruge dit varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB) til altid at have med dig under kørsel. Hvis du skulle blive stoppet af politiet, vil du blive bedt om at fremvise dit VUB. Kan du ikke på politiets anmodning fremvise et bevis, kan du få en bøde.
På kurset efteruddannelse for varebilschauffører vil du blandt andet blive undervist i lastsikring i varebiler på en forsvarlig og ergonomisk korrekt måde, regler for køre-og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering samt kørsel med trailer.