Opbygning af uddannelsen

EUX smedeuddannelsen består af et grundforløb, hovedforløb og praktik. Du starter med grundforløbet, og vælger derefter hvilket område du vil specialisere dig inden for.

Grundforløbet

På grundforløbet bliver du klar til at komme i praktik og videre på hovedforløbet.

Hovedforløb

På hovedforløbet fordyber du dig i det område, som du valgt at have speciale i. Du har skiftevis skoleperioder og perioder i din praktikvirksomhed. I dine skoleperioder har du fag på gymnasieniveau. 

Gymnasiale fag

På EUX får du både studentereksamen og erhvervsuddannelse. Du får: dansk A, teknikfag A, engelsk B, matematik B, fysik B, samfundsfag C, kemi C og teknologi C. Du skal afslutningsvis lave et større tværfagligt projekt, som skal udformes som en skriftlig rapport og et dertilhørende mundtligt forsvar.

Specialer på smedeuddannelsen

Smed (bearbejdning)
2 ½ år

Bearbejdningssmeden kan lave enkle bearbejdningsopgaver som fx at skære, bukke og klippe. Du lærer at svejse og montere dele til færdige elementer og bliver også undervist i at efterse og vedligeholde de maskiner, du arbejder på.

Klejnsmed
4 ½ år

Med en uddannelse som klejnsmed kan du fremstille både store og små konstruktioner i jern og stål. Du skaber fx brandtrapper og maskindele fra bunden. Andre typer arbejdsopgaver kan være at kreere dekorationer som fx kirkespir og vejrhaner eller at være med til at lave broer og vindmølletårne.

Rustfast smed
4 ½ år

Som rustfast smed specialiserer du dig i at arbejde med rustfri materialer. Du lærer at klippe, skære og bukke rustfrit stål og aluminium, som bliver brugt til fx rustfri beholdere og rørsystemer. Du bliver også undervist i at svejse og efterbehandle de rustfri materialer.

Energiteknik
4 ½ år

Vælger du specialet i energiteknik, lærer du at arbejde med alle former for rør og anlæg, fx til drikkevand, central- og fjernvarme, solfangere, aircondition og jordvarmeanlæg. Du lærer at lave rørsystemer og bukke rør, skære gevind og svejse sammen.

Maritim smed
4 ½ år

Den maritime smed arbejder med de helt store stålkonstruktioner. Når du er færdiguddannet kan du bygge og reparere dele til fx skibe, havvindmøller og boreplatforme. Under uddannelsen lærer du at skære, svejse og montere store dele, og du får desuden en unik viden om skibe og maritimt udstyr.

Svejser
3 år

En svejser lærer at arbejde med mere avancerede svejsninger end den typiske smed. På uddannelsen arbejder du med at tilskære og sammenføje alle former for metaldele. Undervejs får du desuden et svejsercertifikat, så du kan udføre komplicerede opgaver med særlige krav.

Lokal undervisningsplan (LUP)
LUP på TEC

Du er garanteret en læreplads!

På EUX smedeuddannelsen er der lærepladsgaranti, så du er garanteret en praktikplads, når du skal begynde på dit hovedforløb. Hvis du ikke kan finde en praktikplads, så skaffer vi en til dig.

Om praktikpladser

Fag på EUX-uddannelsen

Nogen af de centrale fag på uddannelsen er måleteknik og materialeforståelse samt maskinel og manuel bearbejdning. Desuden har du fag som dansk, engelsk, teknikfag, fysik og matematik på gymnasieniveau.

Lokal uddannelsesplan
  • Tilmelding

    Få styr på ansøgningsfrister og tilmelding til EUX-uddannelserne
    Om tilmelding
  • Adgangskrav

    Adgangskravene afhænger af din alder, og hvornår du afsluttede folkeskolen.
    Læs om adgangskrav
  • Opbygning

    Hvordan er EUX opbygget med grundforløb, hovedforløb og praktik?
    Se mere om opbygning

Har du spørgsmål til EUX?

Ballerup
Elektriker, data, automatik, 10. klasse og EUX

Maja Bjarnesen

Elektriker, data, automatik, 10. klasse og EUX
TIL TOPPEN