Opbygning af uddannelsen

På data- og kommunikationsuddannelsen skifter du mellem at have undervisning på skolen og at være i praktik. Du starter på et grundforløb og fortsætter derefter med hovedforløb og praktik i en virksomhed. Data- og kommunikationsuddannelsen varer fra 3 til 5 ½ år inklusiv grundforløb 1 (½ år), som du skal starte på, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Grundforløbet

På grundforløbet forbereder du dig på at komme i praktik og videre på hovedforløbet.

Hovedforløb

På hovedforløbet dykker du ned i den teknik, der ligger bag it-systemer. Du vælger et speciale, og dette afgør, hvilke områder du kommer til at have fokus på. Længden af dit hovedforløb afhænger også af, hvilket speciale, du vælger.

Specialer på data og kommunikationsuddannelsen

It-supporter

Varighed: 3 år (inkl. grundforløb 1)

Som it-supporter står du altid klar med bred og opdateret it-viden, for det er dig, der bliver ringet efter, når uheldet er ude. Du supporterer brugere, hvis fx computere eller netværk driller, og du har også kendskab til sikkerhedsløsninger. Du er med andre ord en it-ambulance, der rykker ud og redder dagen, når der er tekniske problemer.

Datatekniker (programmering)

Varighed: 5 ½ år (inkl. grundforløb 1)

Som datatekniker opbygger, vedligeholder og reparerer du it-systemer og dataanlæg. Med specialet i programmering arbejder du med at udvikle og programmere fx computerprogrammer, databasesystemer og apps fra bunden.

Datatekniker (infrastruktur)

Varighed: 5 ½ år (inkl. grundforløb 1)

Som datatekniker opbygger, vedligeholder og reparerer du it-systemer og dataanlæg. Med specialet i infrastruktur arbejder du med at designe, installere og konfigurere serverløsninger og avancererede LAN- og WAN-netværk.

Uddan dig til fremtiden

Den teknologiske udvikling ræser derudaf, og i fremtiden bliver der brug for masser af it-kyndig arbejdskraft. Med data- og kommunikationsuddannelsen uddanner du dig til en central rolle på både nutidens og fremtidens arbejdsmarked.

Fag på uddannelsen

På uddannelsen har du fag som programmering, informationsteknologi, operativsystemer samt netværk og fejlfinding. Du bliver også undervist i fag som matematik, fysik, engelsk.

Lokal uddannelsesplan
  • Hvornår kan jeg starte?

    Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.
    Om tilmelding
  • Adgangskrav

    Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.
    Læs om adgangskrav
  • Opbygning af uddannelsen

    Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?
    Se mere om opbygning

Elev for en dag

Kom på besøg og oplev skolen, værksteder og laboratorier. Du kommer også til at gå rundt sammen med en vejleder, der kan hjælpe dig med at få svar på lige netop dine spørgsmål.

Besøg en uddannelse

Spørgsmål til uddannelsen?

Ballerup og Lyngby
Ballerup og Lyngby

Lonny Grønning

Data, el, automatik, vvs, bygningsmaler, smed, finmekaniker, serviceassistent, køletekniker, ortopædist, skiltetekniker og EUX