Opbygning af uddannelsen
På data- og kommunikationsuddannelsen skifter du mellem at have undervisning på skolen og at være i praktik. Du starter på et grundforløb og fortsætter derefter med hovedforløb og praktik i en virksomhed. Data- og kommunikationsuddannelsen varer fra 3 til 5 ½ år inklusiv grundforløb 1 (½ år), som du skal starte på, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.
Grundforløbet
På grundforløbet forbereder du dig på at komme i praktik og videre på hovedforløbet.
Hovedforløb
På hovedforløbet dykker du ned i den teknik, der ligger bag it-systemer. Du vælger et speciale, og dette afgør, hvilke områder du kommer til at have fokus på. Længden af dit hovedforløb afhænger også af, hvilket speciale, du vælger.
Specialer på data og kommunikationsuddannelsen
Data- og kommunikationsuddannelsen klæder dig på til en karriere inden for den digitale verden. Uddannelsen har efter grundforløbet tre specialer, som er vidt forskellige.
IT-supporterspecialet
Varighed: 3 år (inkl. grundforløb 1)
Retter sig mod at hjælpe IT brugerne i virksomheden. Etablere, dokumentere og fejlsøge på mindre netværksløsninger, udskifte, opsætte, fejlsøge og reparere pc’ere og arbejde med it-sikkerhed.
Programmeringsspecialet
Varighed: 5 ½ år (inkl. grundforløb 1)
Tager afsæt i at designe og udvikle computerapplikationer. Specialet omfatter både programmering af hardware, komplekse databaseløsninger og avancerede produkter til særlige formål som f.eks. lagerstyring, handel eller statistiske beregninger.
Infrastrukturspecialer
Varighed: 5 ½ år (inkl. grundforløb 1)
Her er fokus er på administration og installation af netværk, servere og klient software. Såvel den praktiske opbygning af netværk og udarbejdelse af skriftlig dokumentation og brugervejledninger er en stor del af uddannelsen, ligesom it-sikkerhed er et vigtigt element. En stor del af den dokumentation du vil skulle arbejde med i praksis er på engelsk
Lokal undervisningsplan (LUP)

Uddan dig til fremtiden
Den teknologiske udvikling ræser derudaf, og i fremtiden bliver der brug for masser af it-kyndig arbejdskraft. Med data- og kommunikationsuddannelsen uddanner du dig til en central rolle på både nutidens og fremtidens arbejdsmarked.
FAQ data og kommunikationsuddannelsen
Du skal læse data og kommunikation, hvis du kunne tænke dig at arbejde med computere, servere og programmering. På dette studie har du mulighed for at blive en del af den teknologiske udvikling, som ræser derudaf og som derfor hele tiden mangler dygtige folk.
På data og kommunikationsuddannelsen lærer du bl.a. at udvikle, opbygge og vedligeholde it-systemer. Kompetencer som netop nu er højt efterspurgt af virksomheder og som derfor gør dig til en yderst eftertragtet arbejdskraft, når studiet er gennemført.
It supporter er et af de specialer, du kan vælge på data og kommunikationsuddannelsen. Det tager 3 år at gennemfører uddannelsen inklusiv grundforløb 1.
Hvis du drømmer om at blive datatekniker med speciale i programmering, er det ét af de specialer, du kan vælge på data og kommunikationsuddannelsen. Med dette speciale tager uddannelsen 5,5 år at gennemfører, og så er du klar til at arbejde med at udvikle og programmere fx computerprogrammer, databasesystemer eller apps.
Datatekniker med speciale i infrastruktur er ét af de tre specialer, du kan vælge på data og kommunikationsuddannelsen. Det tager 5,5 år at uddanne sig inden for dette speciale, hvor du arbejder med at designe installere og konfigurere serverløsninger og avancerede LAN- og WAN-netværk.
Hos TEC kan du vælge mellem et vælg af erhvervsuddannelser som passer til netop dine interesser og fremtidsdrømme.
-
Ansøgningsfrist og opstart
Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.Om tilmelding -
Adgangskrav
Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.Læs om adgangskrav -
Opbygning
Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?Se mere om opbygning
Spørgsmål til uddannelsen?
