Opbygning af uddannelsen

På bygningsmaleruddannelsen er du skiftevis på skole og i praktik. Uddannelsen består af et grundforløb, tre hovedforløb og tilhørende praktik. Her får du et overblik over forløb, fag og specialer på maleruddannelsen. Bygningsmaleruddannelsen tager 4 år og 6 måneder inklusiv grundforløb 1 (½ år), som du skal starte på, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Grundforløbet

På grundforløbet får du den mest grundlæggende viden, så du bliver parat til hovedforløbet og praktik.

Hovedforløb

På hovedforløbet skifter du mellem at have undervisning på skolen og at være i praktik i en virksomhed. Du lærer om alt lige fra rådgivning af din kunde, bundbemaling, klargøring og tapetsering til maling eller lakering af overflader. Du bliver bl.a. undervist i brug af forskellige materialer og farver, i tegning og opmåling samt i produktudvikling. Du får med andre ord al den viden og træning, som er nødvendig for at kunne udføre alle former for malerarbejde.

Specialiceringer på bygningsmaleruddannelsen

På uddannelsen som bygningsmaler har du mulighed for at vælge valgfrie specialefag og valgfag. Det betyder bl.a., at du har mulighed for at specialisere dig inden for særlige maleteknikker som fx marmorering og forgyldning. På den måde kan du fokusere på lige netop det område, som du synes er mest interessant at arbejde med.


Lokal undervisningsplan (LUP)

LUP på TEC

Vil du være selvstændig?

Hvis du godt kunne tænke dig at være din egen chef, så er det absolut en mulighed som maler. Mange færdiguddannede bygningsmalede vælger nemlig at blive selvstændige og starte eget firma.

FAQ bygningsmaleruddannelsen

Du kan blive bygningsmaler gennem TECs uddannelse til bygningsmaler.

Det tager fra 3 år og 3 mdr. til 3 år og 9 mdr. at tage uddannelsen til bygningsmaler, samt 20 uger på GF1 hvis man kommer lige fra folkeskolen uden en uddannelsesaftale. Under uddannelsesforløbet skifter du mellem undervisning på skolen og praktisk erfaring i den virksomhed hvor du har en uddannelsesaftale.

På bygningsmaleruddannelsen bliver du undervist i fag som farvelære, tegning & æstetik, teknikker & materialer, arbejdsmiljø. Derudover har du Erhvervs- & arbejdsmarkedsforhold og praktikum. Til sidst i forløbet kan man vælge specialefag f.eks. tapetopsætning.

Når du har gennemført bygningsmaleruddannelsen, har du færdigheder inden for håndværket at male. Du kender alle maleteknikkerne og har forståelse for stil, form og farver.

Når du er færdiguddannet som bygningsmaler, har du mulighed for at læse videre og uddanne dig til fx bygningskonstruktør eller byggekoordinator. Der er også mulighed for at dygtiggøre sig på AMU-kurser i f.eks. ældre maleteknikker som ådring (efterligning af træ), marmorering (efterligning af marmor) og forgyldning. Du kan også vælge at blive selvstændig som mange inden for malerbranchen gør.

Hos TEC kan du vælge mellem et vælg af erhvervsuddannelser som passer til netop dine interesser og fremtidsdrømme.

Du kan se alle vores erhvervsuddannelser her.

  • Ansøgningsfrist og opstart

    Få styr på tilmeldingsfrister og startdatoer på erhvervsuddannelserne.
    Om tilmelding
  • Adgangskrav

    Adgangskravene afhænger af, hvor gammel du er, og hvornår du afsluttede folkeskolen.
    Læs om adgangskrav
  • Opbygning

    Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Skal du starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2?
    Se mere om opbygning

Spørgsmål til uddannelserne

Gladsaxe og Lyngby
Vvs, skiltetekniker, køletekniker, bygningsmaler, finmekaniker, ortopædist, serviceassistent, smed og EUX

Marianne Apitzsch

Vvs, skiltetekniker, køletekniker, bygningsmaler, finmekaniker, ortopædist, serviceassistent, smed og EUX
TIL TOPPEN