Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du i praktik/lære i en virksomhed. Praktikken begynder, når du har gennemført grundforløbet på din erhvervsuddannelse. Herefter veksler du mellem skole og praktik, så der bliver skabt en sammenhæng mellem de teorier og metoder, du lærer i skolen, og det, du lærer ude i din virksomhed.

Hvordan søger jeg praktikplads?

Når du starter på din erhvervsuddannelse, lærer du at skrive cv og ansøgninger. Du bliver også koblet op på tec.praktikservice.dk og praktikpladsen.dk, så du bliver synlig for virksomhederne, og så du kan finde ledige praktikpladser.

Se ledige praktikpladser

Praktikmuligheder

Der findes forskellige praktikmuligheder, når du tager en erhvervsuddannelse:

  • Praktik i samme virksomhed gennem hele din uddannelse
  • Dele af din praktik i én virksomhed og andre dele i andre virksomheder
  • Praktik i praktikcentret på TEC, hvor du arbejder på et værksted, ligesom hvis du havde praktikplads i en virksomhed

Lige meget hvad, så hjælper vi dig med at finde praktikpladser, hvor du kan bygge videre på det, du lærer på skolen.

Få hjælp til at finde praktikplads

På skolen kan du få hjælp af vores uddannelseskonsulenter. De har direkte kontakt til erhvervslivet og hjælper med at matche virksomheder og elever.

Kontakt en uddannelseskonsulent

Uddannelsesgaranti

Hvis du ikke finder en praktikplads i en virksomhed, kan du tage din praktik i praktikcentret. Vi har nemlig uddannelsesgaranti på rigtig mange af vores erhvervsuddannelser, så du er garanteret at kunne gennemføre, også selvom du ikke finder praktikplads.

Praktik i praktikcentret
  • Praktik i praktikcentret

    Er det ikke lykkedes dig at finde en praktikplads, kan du tage hele eller dele af din praktik i praktikcentret
    Praktikcentret
  • Værd at vide som lærling

    Vi har samlet alt, det du skal vide, når du skal i praktik/lære i en virksomhed: Løn, ferie, forsikring, uddannelsesaftale osv,
    Ofte stillede spørgsmål
  • Ledige praktikpladser

    Du rigtig gode muligheder for at finde ledige praktikpladser på vores erhvervsuddannelser.
    Se praktikpladser
default-thumbnail

Praktik i udlandet

Når du tager en erhvervsuddannelse på TEC, har du gode muligheder for at komme til udlandet under din uddannelse. Tidligere elever har fx været i Spanien, Finland, Kenya og USA.

Tag til udlandet

Spørgsmål til uddannelserne?