For 40 år siden skulle en vvs'er kunne noget med rør. I dag skal en vvs'er kunne noget med rør, vand, varme, gas, energiløsninger, ventilation, udsugning, indeklima, kundekontakt, økonomi, sprog og måske ledelse.

Det er skarpt og lidt unuanceret sat op, men billedet, det giver, er rigtigt nok. Der er en klar udvikling i retning af at gå fra specialkompetencer til bredere og mere generiske kompetencer.

Ser vi ud i fremtiden, tyder meget på, at den udvikling kommer til at fortsætte. Vores elever vil møde et arbejdsmarked og et samfund, der fortsat har brug for specialkompetencer, men for at bringe dem i spil, skal de følges med en række kompetencer inden for sprog, samarbejde, naturvidenskab og generel forretningsforståelse.

Det er en virkelighed, hvor det ikke er nok at besidde specialkompetencer. Hvis det er en tendens, der fortsætter, kan det godt få én til at overveje, hvordan erhvervsuddannelserne ser ud om 10, 20 eller 30 år.

 

default-thumbnail

Traditionelle uddannelser med nye discipliner

På elektrikeruddannelsen tænker vi i innovative og vedvarende energiløsninger. Her har eleverne lavet deres egne eldrevne biler.

Erhvervsuddannelser
TIL TOPPEN