|
|
Praktik
Erhvervsuddannelser er uddannelser, der veksler mellem skole og praktik i virksomheden. Du skal selv sørge for at finde en praktikplads, men din kontaktlærer vejleder dig og følger op på din aktivitet som praktikpladssøgende.
Skolepraktik
I nogle erhvervsuddannelser kan praktikperioden gennemføres via skolepraktik. Skulle det ikke lykkes at finde en praktikplads, kan du - afhængigt af uddannelse - eventuelt færdiggøre din uddannelse via skolepraktik. Nogle uddannelser kan tilbyde skolepraktik, andre ikke. Nogle uddannelser har kvoter, som har betydning for, hvor mange der kan optages i skolepraktik.
Elever som ønsker mulighed for at søge optagelse i skolepraktik skal under grundforløbet:
- I den personlige uddannelsesplan (Elevplan) indskrive tre forskellige uddannelsesønsker senest 14 dage efter påbegyndt grundforløb.
- Oprette en profil på www.praktikpladsen.dk og ajourføre denne én gang om måneden.
- Søge praktikpladser løbende og gøre rede for, hvilke praktikpladser, der er søgt og med hvilket resultat. (Dette indskrives i www.elevplan.dk under ”praktikpladssøgning”).
- 2 uger inden - eller max en uge efter afslutningen af grundløbet - deltage i et informationsmøde om skolepraktik. På dette møde skal du skriftlig bekræfte (en såkaldt blanket 2), at du ønsker optagelse i skolepraktik.
Herefter er der karensperiode på 2 måneder, hvor du som betingelse for optagelse i skolepraktik skal være aktiv praktikpladssøgende. Det betyder, at du skal søge praktikplads i en række virksomheder og skal kunne dokumentere, at du har været aktiv søgende i perioden og medbringe ansøgninger o.l. til den efterfølgende optagelsessamtale.
Efter de 2 måneders karensperiode vil du blive indkaldt til en optagelsessamtale til skolepraktik, og hvis du opfylder de såkaldte EMMA-kriterier og der er ledige pladser på uddannelsen vil du have mulighed for at starte i skolepraktik. Det skal ske senest 3 måneder efter du har afsluttet dit grundforløb.
EMMA-kriterierne
E står for egnethed. Som skolepraktikelev skal du leve op til de faglige, almene og personlige krav som stilles til den uddannelse du har valgt.
M står for faglig mobilitet. Som skolepraktikelev skal du være villig tilat tage en praktikplads i de fag, dit grundforløb er adgangsgivende til.
M står for geografisk mobilitet. Som skolepraktikelev skal du være villig til at tage en praktikplads et hvilket som helst sted i Danmark (dog ikke Færøerne og Grønland) og om nødvendigt flytte. Under normale omstændigheder vil du dog ikke blive anvist en praktikplads, hvor du skal bruge mere end 75 minutters transporttid hver vej med det offentlige.
A står for aktiv søgende. For at kunne blive optaget i skolepraktik skal du kunne bevise, at du aktivt har søgt praktikplads herunder at du er registreret på databasen www.praktikpladsen.dk.
Efter optagelse i skolepraktikordningen skal du fortsat være aktiv søgende Du vil under hele skolepraktikforløbet løbende blive vurderet. Hvis skolen på et tidspunkt vurderer, at du ikke opfylder EMMA-kriterierne, kan skolepraktikforløbet i yderste konsekvens blive afbrudt.
TEC tilbyder skolepraktik inden for:
K = uddannelse med kvotepladser
| |
|
|