Hvad kan jeg blive? • Lagermedhjælper • Lageroperatør - lager og logistik • Lageroperatør - lager og transport • Lager- og terminaldisponent Lagermedhjælper (1 år og 6 måneder) Som lagermedhjælper lærer du bl.a. at modtage, registrere og udlevere varer. Du får kendskab til edb-systemer, og du tager kørekort til gaffeltruck. Lageroperatør - lager og logistik (3 år) Lageroperatøren med speciale i lager og logistiks arbejde er typisk rettet mod godsterminaler, centrallagre og fragtcentraler. Alle med en lageruddannelse lærer at køre gaffeltruck og varevogn under 3500 kg, ligesom du lærer om de internationale regler for transport af gods. Lageroperatør - lager og transport (3 år) Lageroperatøren med speciale i lager og transport har mange af de opgaver, som er forbundet med chaufførjobbet og opnår kørekort til lastbil kategori C. Lager- og terminaldisponent (4 år) Som Lager- og Terminaldisponent har du ansvar for den daglige drift af lageret. Du arbejder med kvalitetsstyring, proces og udvikling af rutiner og arbejdsgange på arbejdspladsen.
Hvis du vil vide mere... Du kan læse mere om uddannelsen i denne brochure eller kontakte studievejledningen.