Hvad kan jeg blive? • Forsyningsopratør Forsyningsopratør (2 år) I løbet af din uddannelse lærer du at udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for området. Du får kendskab til distributionsnet og produktionssystemer inden for forsyningsbranchen (el-, vand-, kraftvarme- og gasforsyning), og du lærer at medvirke i den daglige drift og i reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Du vil som Forsyningsoperatør medvirke ved udførelse af anlægsopgaver inden for forsyningsområdet samt ved planlægning og klargøring af arbejdsopgaver i forbindelse med overvågning og betjening af forsyningsanlæg. Og endelig skal du kunne vejlede kunder om anvendelse, vedligeholdelse og daglig brug af ydelser relateret til forsyningsområdet samt have kendskab til forsyningsvirksomhedernes arbejdsgange, så du kan indgå i team-organiserede arbejdsopgaver. Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med Skive Tekniske Skole. Du starter på TEC og fortsætter efter 13 uger på Skive Tekniske Skole. Du er i Skive i 7 uger og har mulighed for at bo på skolehjemmet under hele forløbet. Læs mere om uddannelsen og Skive Tekniske Skole. Hvis du vil vide mere... Du kan læse mere om uddannelsen i denne brochure eller kontakte studievejledningen.