H.C. Ørsted Gymnasiet
Få de 3 fedeste år på H.C. Ørsted Gymnasiet - et teknisk gymnasium (HTX), hvor du får stærke fællesskaber, spændende undervisning og en fremtidssikker uddannelse. Her nørder vi teknologi og naturvidenskab og prøver teori af i praksis.
08 SEK
Nyheder
Sune
Bek
Rektor
Line
Høyer
Rektor
Stefan Kristian
Petersen
Rektor
Spørgsmål
Her kan du finde svar på de spørgsmål som mange stiller. Hvis ikke du finder svar, så kontakt os.HTX er den tekniske gymnasieuddannelse - med andre ord: gymnasiet med fokus på teknologi og naturvidenskab. Uddannelsen tager tre år, og til slut får du en mørkeblå studenterhue og et eksamensbevis, der giver dig adgang til et væld af uddannelser fx på universitet.
På HTX har man også undervisning i almene fag som dansk, matematik og biologi, uanset hvilken studieretning, man vælger.
Desuden er der en række helt særlige fag på HTX, nogle er obligatoriske og andre kan du selv vælge, om du vil have. Eksempler på særlige HTX-fag er kommunikation/IT, idéhistorie og programmering.
På H.C. Ørsted Gymnasiet kan du vælge mellem 12 forskellige studieretninger på tværs af gymnasierne. Nogle studieretninger har matematik på højt niveau, mens nogle har mere fokus på teknologi og samfundet. En af de populære studieretninger er bioteknologi, og nogle af de særlige studieretninger er fx geovidenskab & matematik, teknologi & design eller kommunikation/IT & samfundsfag. Læs om alle vores studieretninger her og hvor de udbydes.
På nogle studieretninger får du også mulighed for at tage et valgfag. Vælg bl.a. mellem psykologi, musik & lydproduktion eller måske astronomi.
Du kan starte på HTX, når du er gået ud af 9. eller 10. klasse. De fleste HTX’ere er i alderen 15-21 år, og kommer fra hele Storkøbenhavn og omegn: Fra Kokkedal til Ølstykke og Albertslund.
I 2025 gik der lidt flere drenge end piger på tværs af H.C. Ørsted Gymnasiet. Det er forskelligt fra klasse til klasse.
Elever på HTX er meget forskellige, og der er plads til alle slags typer! Én ting har de fleste til fælles, nemlig deres nysgerrighed og lyst til at lære - også når det faglige niveau er højt.
Søg ind på H.C. Ørsted Gymnasiet på optagelse.dk inden den 1. marts. Vælg enten mellem Ballerup, Lyngby eller Frederiksberg.
For at blive optaget på H.C. Ørsted Gymnasiet skal du:
Læs hele guiden til optagelse her.
- Have afsluttet 9. klasse eller gennemført tilsvarende undervisning
- Have aflagt folkeskolens obligatoriske 9. eller 10. klasse afgangseksamen
- Have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse og have aflagt prøve i faget, hvis det er blevet udtrukket
En HTX giver gode muligheder for at læse videre fx på universitetet, professionshøjskoler eller akademiuddannelser. Uddannelsen giver dig adgang til mange forskellige videregående uddannelser - 143 videregående uddannelser bare med de obligatoriske fag!
På HTX bliver du klædt godt på til projektarbejde, problemløsning og akademisk opgaveskrivning. Du får erfaring med laboratoriearbejde, tekniske redskaber og værktøj. Samtidig lærer du at samarbejde med virksomheder eller institutioner fra den virkelige verden.
Tidligere elever på H.C. Ørsted Gymnasiet arbejder i dag som ingeniører, arkitekter, programmører, sygeplejersker, læger, skolelærere, elektrikere, laboranter, farmaceuter, iværksættere – og meget meget andet!
De fem mest populære uddannelser blandt htx-studenter er Diplomingeniør, Civilingeniør, Medicin, Datalogi og Datamatiker.
Kilder: Fagforeningen IDA og Studentum
H.C. Ørsted Gymnasiet har tre afdelinger i Ballerup, Lyngby og på Frederiksberg.
Ja, du er altid velkommen til at besøge H.C. Ørsted Gymnasiet!
Fra november til februar holder vi besøgsdage, og i januar holder vi åbent hus for dig og dine forældre. Se datoer og book en besøgsdag her.
Vil du besøge os på et andet tidspunkt, er du altid velkommen til at kontakte en af vores studievejledere eller rektor og aftale et besøg. Kontakt dem her.
Måske har du hørt, at Regeringen har lavet en ny uddannelsesaftale, som ændrer landskabet for ungdomsuddannelser? Hos H.C. Ørsted Gymnasiet følger vi udviklingen tæt, og vi venter endnu på svar om, hvad der skal ske med HTX.
En ting er dog sikkert: Eventuelle ændringer af ungdomsuddannelserne vil først træde i kraft i 2030. Indtil da fortsætter vores uddannelser uændret, og du kan roligt sende din ansøgning til H.C. Ørsted Gymnasiet.