Centres of excellence

image description To the next section

Centres of Excellence

Centres of Excellence på TEC har særlige tilbud til dygtige og motiverede lærlinge på vores erhvervsuddannelse. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner om udvikling af modulerne, så vi kan tilbyde det, som erhvervslivet efterspørger, og som du og din virksomhed skal leve af.

Centres of Excellence er et landsdækkende projekt, der giver dygtige erhvervsskoleelever mulighed for at blive endnu bedre. Vi har etableret miljøer, hvor lærlinge inden for cleantech og fremstilling bliver tilbudt undervisning på højt fagligt niveau.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Din arbejdsgiver kan få AUB, da modulerne kan tages som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning. Om du vælger det ene eller det andet afhænger bl.a. af, hvor du er i dit uddannelsesforløb, og hvilke aftaler du laver med din mester.

To the next section

Vælg forløb

Cleantech integrator

Du lærer bl.a. om energi- og miljøpolitik, energioptimering, systemteknik for energianlæg, samt styring og regulering af energianlæg. Gennemfører du alle moduler fra 1 til 4 bliver du Cleantech Integrator og får diplom på, at du har kompetencer til at arbejde med energivejledning i din virksomhed. Kontakt: bwl@tec.dk

El- og hybridbilsteknologi

Du får ekspertviden om den litiumteknologi, der ligger til grund for batterityperne i både hybrid- og elbilen. Du lærer også teknikken og funktionen inden for de mest anvendte elektromotortyper med henblik på at kunne konstatere fejl, servicere og reparere/udskifte defekte elektromotorer. Kontakt: mst@tec.dk

Innovativ anvendelse af robotteknik

Du bliver udfordret fagligt i anvendelse af robotter i produktionsanlæg og skal bl.a. arbejde med visions-teknik, optimering og programmering. Kontakt: gac@tec.dk

Teknisk innovation

Du bliver udfordret til at arbejde med innovationsprocesser til at udvikle nye serviceydelser og forbedre og opfinde helt nye tekniske løsninger inden for dit eget fag og på tværs af fagområder. Kontakt: bwl@tec.dk

Automatiseret svejsning

I Automatiseret svejsning lærer du at programmere og anvende automatsvejsemaskiner på optimal vis og at dokumentere svejsedata. Kontakt: perl@tec.dk

To the next section

Innovation Camp

Tag på Innovation Camp sammen med lærlinge fra landets erhvervsskoler. Lærlingene kommer fra vidt forskellige uddannelser, men arbejder på campen på tværs af fagene for sammen at finde innovative løsninger på aktuelle problemstillinger. Tidligere har de fx skulle finde fremtidens grønne energisløsninger, der kan afløse olie, kul og gas.

I løbet af campen arbejder lærlingene med teknisk innovation, idéudvikling og markedsføring, så de er klar til at præsentere deres idéer foran et panel med repræsentanter fra erhvervslivet, der som afslutning på campen kårer den bedste idé.

Følg med i campen på Facebook

Innovation Camp udbydes i samarbejde med: Dansk Industri, Danske Maritime Fond, Fremstillingsindustrien, Centres of Excellence, EUC Syd, Mercantec, NEXT uddannelse København og TEC - Technical Education Copenhagen.

Kontakt
Susanne Mortensen
Chef for kvalitet og udvikling
Telefon 2545 3400, sm@tec.dk

To the next section
Accepter cookies

Vi bruger cookies til at analysere, hvordan sitet bliver brugt. Læs vores privatlivspolitik