TEC - Teknisk Erhvervsskole Center | Teknisk Erhvervsskole Center
Al post sendes til: Nordre Fasanvej 27 | 2000 Frederiksberg
Kontakt os på telefon: 38 17 70 00| 38 17 70 00  Fax os på nummer: 38 17 71 06 | 38 17 71 06
Skriv en email til: tec@tec.dk| tec@tec.dk    
Klik her for at få teksten læst op via adgangforalle.dk| Læs siden op
 English version | Vælg Sprog
Klik her for at skifte skriftstørrelse| Skift størrelse
Klik her for at få et overblik over indholdet via vores sitemap| Sitemap
| Søg
Klik for at søge
Kontakt os| Kontakt os Del denne side med dine venner eller kollegaer| Del med andre Tip en ven om denne side| Tip en ven Print denne side| Print
Du er her: TEC > Erhvervsuddannelser > Om Erhvervsuddannelser > Eleverne fortæller > Det kilder de forbudte steder

Det kilder de forbudte steder

André Gerrit og Alexander Barslund

Hvor André Gerrit har en lang karriere som portør bag sig, er Alexander Barslund på 20 år ny på arbejdsmarkedet. Men fælles for dem er, at de begge to er vilde med store køretøjer. Og så går de på Chaufføruddannelsen på TEC.

Af Line Svendsen, journalist

De sidder ved et bord og griner højt af en lummer vits. Det kan du lige så godt vænne dig til. Som lastbilchauffør skal du kunne tage lidt gas og give lidt igen. Men tag ikke fejl – det halvbeskidte sprog og skraldlatteren dækker over en indforstået humor, men når det kommer til uddannelsen som lastbilchauffør, tager de det alvorligt. For det meste i hvert fald.
- Jeg har villet være chauffør, siden jeg var 12-13 år gammel. Jeg var ude at køre i en stor lastbil for første gang, og siden har mit hjerte banket for det, siger Alexander Barslund ærligt.
For André Gerrit er historien en lidt anden. Han arbejdede som portør i 25 år, og da han mistede sit job, blev han skraldemand. Men hans nuværende virksomhed skal udliciteres, og derfor er han tilbage i uddannelsessystemet.
- Selvom jeg risikerer at miste mit job, så sørger mit firma for, at jeg har de bedste forudsætninger for at finde et nyt job, fordi jeg har det, som arbejdsmarkedet efterspørger, udtaler André.

Et broderskab
For 52-årige André har det været hårdt at komme tilbage på skolebænken.
- Da jeg gik i skole, brugte vi kugleramme, ikke lommeregner. Det er en ny måde at få undervisning på. Men jeg tager skolen seriøst, og jeg kommer der for at lære noget. Lærerne er supersøde. Skolen er genial. Du kan aldrig blive for gammel til at lære, synes André.
I modsætning til André er Alexander forholdsvis ny på arbejdsmarkedet. Han har været så heldig at komme i praktik i sin fætters vognmandsfirma.
- Han sagde, at han ikke kunne garantere min fremtid, hvis jeg nøjedes med at tage stort kørekort. Han opfordrede mig til at tage uddannelsen, og det er jeg glad for, siger Alexander.
Som lærling gør han alt lige fra at køre ærinder og feje kantsten til at køre med truck, kran og hænger. Selvom arbejdet ofte bliver udført alene, betyder kollegerne meget.
- Der er et sammenhold, et broderskab. Viser du, at du vil, så får du lige så meget igen, siger Alexander.
Han kan ikke længere holde mandehørmen tilbage. Med glimt i øjet siger han:
- Og så når man sidder i sådan et stort køretøj… Så kilder det alle de forbudte steder.
De to mænd slår en latter op.

Klik her for at komme tilbage til toppen Tilbage til toppen Sidst opdateret:3. mar 2010 af lsv © TEC 2009 Privatlivspolitik