Du er meget velkommen til at besøge Ballerup HTX. Vi har fire forskellige arrangementer i løbet af året, hvor du kan opleve skolen: TEC-dagen, Orienteringsaften, Præsentationshold og brobygning.
Velkommen til vores fire besøgsarrangementer TEC-dagen På TEC-dagen åbner vi dørene for alle interesserede og præsenterer undervisningen i de forskellige fag. TEC-dagen foregår altid den sidste lørdag i september. Brobygning I løbet af efteråret får 9. klasser mulighed for at deltage i undervisningsforløb på fem dage. Brobygningsholdene giver erfaring med undervisningen og fagene på HTX. Du lærer også at konstruere din egen raket. Orienteringsaftener I de første vintermåneder holder vi orienteringsaftener. Her kan alle interesserede kigge forbi og høre mere om skolen, vores studieretninger og undervisning. Præsentationshold I løbet af foråret byder vi velkommen til 8. klasser i små introduktionsforløb på to-tre dage. I løbet af dagene møder du fag som matematik, biologi, kemi og kommunikation, og du blander din egen creme.